Nu med ny blæsermodstand i bilen

Udgivet den:17 juli 2009
By Brian Haahr-Nielsen
Ford BlæsermodstandEfter at vi igår fandt ud af, at blæseren kun kørte når den stod på trin 4. Så måtte jeg lige en tur på nettet for at se, om jeg kunne finde en gængs årsag til hvad der kunne være galt. Efter lidt søgen, fandt jeg forbi den danske Ford Focus brugergruppes hjemmeside. Her oprettede jeg en hurtig tråd i debatten. Og inden der var gået 10 minutter, havde jeg fået et kvalificeret svar. Så var det var det bare ud og åbne handskerummet, og få det tømt, så man kunne åbne det helt. Godt gemt ind i hulrummets bagerste væg, sad en lille blå plastik skal med et stik i. Dette er blæsermodstanden. Stikket blev klikket fri, og skruen på plastikstykket skruet løs. Man skulle passe på ikke at tabe skruen, da den ellers vil være svær at få op igen.. måske enda nærmest umulig. Nu kan plastikstykket tages ud, og du står nu med blæsermodstanden i hånden. Lidt målinger med multimeteren afslørede, at der ikke var meget liv at spore i denne lille sag. Så fat i nettet igen, for at se hvor man kunne spore en sådan dims. Grundet ferie så havde det “billige” auto reservedels lager ferie, så jeg måtte en tur ind til Autohuset Vestergård i Horsens. De havde heldigvis en enkelt tilbage på lageret, så den snuppede jeg til ialt 159,69 kroner inkl. moms. Hjem igen, og åbne for handskerummet. I med den nye blæsermodstand, og vupti. Så kørte trin 1 til 3 igen. Dejligt. Så nu kan vi komme på ferie, uden at stege alt for meget i bilen.. Selvom vi da håber på masser af sol. En lille note skal lyde, at man skal passe godt på skruen. Og at trin 4 virker selvom trin 1, 2 og 3 er ligeså død som trin 0 skyldes, at trin 4 går uden om blæsermodstanden, og dermed fuld styre på blæsermotoren. Håber andre kan bruge dette lille tip. Selve udskiftningen tog kun 5 min. Skulle man have værkstedet til at klare dette, så havde det nok kostet omkring 1.000 kroner.

No Responses to “Nu med ny blæsermodstand i bilen”

  1. bkn siger:

    Øv.. den er nu gået igen. Hmm.. hvad kan få den til at brænde af så hurtigt igen?
    Hvis du har en god idé, så må du meget gerne maile mig.
    Den var jo nemt at skifte.. men lidt kedeligt, hvis man skal bruge 160 kroner engang om måneden, for at få frisk luft ind i kabinen, uden den skal køre på max.

  2. bkn siger:

    Fik et tip om at skifte pollenfiltret.. og ja.. det var godt tiltrængt. Så nu prøver vi igen. Endvidere sagde mekanikeren fra Ford, at jeg også skulle tjekke stikket som blæsermostanden tilsluttes. Hvis den havde været for varm, så kunne selve stikket være defekt grundet nedsmeltning. Men det tydede det ikke på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.