Weekendtur til Rønbjerg Feriecenter

Udgivet den:16 september 2009
By Brian Haahr-Nielsen
Rønbjerg2009 Da vi kom hjem fra vores sommerferie, fandt jeg en email fra Prosa. Grundet min rolle som APR, blev jeg inviteret til APR-træf i Rønbjerg Feriecenter. Det var efter først til mølle, da der var tale om et begrændset antal pladser. Vi kiggede straks i kalenderen, og så den var ledig. Så jeg skrev straks til Prosa, og spurgte om der stadig var ledigepladser. Og jo.. det var der. Så den forgangne weekend, var vi afsted fra lørdag morgen til mandag eftermiddag. Om lørdagen var vi delt op, sådan at os Prosa medlemmer skulle hold møde det meste af dagen, mens resten af familien kunne boltre sig i de mange muligheder der gemmer sig i feriecentret. Allerede fra ankomsten lørdag morgen, fik vi vores hytte. Det var positivt at se at det var en af de større huset, hvor Malthe kunne få sit eget rum. Det gør det en del nemmere når han skal sove. Uden at vide helt hvordan weekenden skulle gå, så blev overrasket positivt gang på gang. Lige fra hytten til de mange fantatiske måltider. Det var helt overdådigt. Også det faglige arrangement var rigtig interessant. Rart at have en fagforening der lytter til en, samt giver en igen. Vi fik en fin gennemgang af regler indenfor fx. massefyringer, muligheder i krisetider, og andre fælder som findes på arbejdsmarkedet. Ganske interesant at høre om. Og så mødte man jo en række andre spændende personer, så der blev uddelt erfaringer og historier på kryds og tværs. Også sjov at støde på en firmakontakt, fra et projekt jeg afsluttede her i foråret hos Dansk Internet Selskab. Søndag og mandag hyggede vi alle 3 sammen, besøgte Mombasa og badelandet. Hvor Malthe blev ved med at udfordre sig selv.. og ikke mindst sin far. Man kan godt mærke han snart bliver 3 år. Han kan og vil selv. Og er super stolt når det lykkes. At se ham hygge sig er bare skønt. Det findes ikke bedre. Billeder fra turen kan ses her: Weekend tur til Rønbjerg Feriecenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.