Fastelavn i børnehaven og i superbrugsen

Udgivet den:07 marts 2011
By Brian Haahr-Nielsen
Den ny uge lagde hårdt med fastalavns mandag. Og så var der lagt op til sjov og ballade fra morgenstunden. Malthe har i lang tid været opsat på, at han skulle være pirat til fastelavn. Og selvom han i weekenden erhvervede sig en ny udklædning som “Teenage mutant ninja turtle”, så var det pirat tøjet som kom på fra han stod op. Der skulle nemlig være tøndeslagning i børnehaven, så da vi ankom var der vildt gang i den. Masser af pirater, darth vader, prinsesser, spiderman, supermand og end da en sød lille gulerod. Børnene var helt oppe at køre, så det ville blive til en energisk dag. Vi var derfor spændt på at se, om der var kræfter til også at køre en tur i Løsning Superbrugs, for at slå katten af tønden på lageret. Man kunne godt mærke på ham, at der var brugt krafter, men der var stadig lidt i reserve. Men dragten blev skiftet ud til den grønne frø. Nu iklædt teenage mutant ninja turtles kostume. Og afsted til Super Brugsen. De havde her i februar måned haft 200 billetter, til gratis uddeling. Den gav adgang til en fastelavnsbolle, sodavand og en lille slikpose. Udover hvad man så kunne skrabesammen når tønden gav efter. Malthe kæmpede bravt i kategorien for de 0-7 årige. Men stod desværre lang tilbage i køen, da bunden gik. Men han nåede da 4 slag. Så selv om han forsøgte at komme frem i kampen om vingummier og karameller, så gik han desværre tomhændet derfra. Men mor havde lige fået skrabet et par poser til sig. Og så blev der guffet. Liva nød også sin fastelavnsbolle. Og Malthe var så glad for arrangementet, at han takkede brugsens personale på vejen ud igen. Selv drengen der sad ved kassen, og ikke havde haft fingrene i arrangementet. Det var også et rigtig fint arrangement, som vi nu for 2. år har deltaget i. Så det gav 2 rigtig trætte børn her til aften. Som endte med at gå en halv time før i seng. Der var bare ikke mere energi at tage af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.